Velkommen til Danmarks
første kåret og registreret
DrumHorse

Sir Baron Baxter Bazz
med retten til at bruge N0.1


Udnævt til  ambassadør for DrumHorses i skandinavien.


 

 


Sir Baron Baxter Bazz bliver altid trænet til musik, og det er tydeligt, at han lytter til den, når vi har trænet et program flere gange, og der går ikke længe, før han selv tilbyder øvelserne, når han hører musikken.

Vinteren over holdt vi pause med stævner. Vi brugte i stedet tiden til endnu mere træning, og da foråret tittede frem, havde vi en hest, der havde fået dobbelt så mange muskler, og kunne brillere med at kunne versader, traversader, kontragalop, halvpirouetter og begyndende changementer.

Hvem kan prale af det på en hest, der har været redet et halvt år? Hvis jeg ikke kendte Sir Baxter, ville jeg tænke, at det var alt for tidligt for en hest at kunne så meget på så kort tid. Men Sir Baxter har bare på ufattelig vis været klar. Man har ligefrem kunnet mærke på ham, at hvis man ikke hele tiden gav ham nye udfordringer, begyndte han at kede sig. Han er bare en type hest, der vil udfordres og løse opgaver.

Show- og klikkertræning er en vigtig del hos os i DrumHorse Denmark. Det er meget stimulerende for hesten og giver en helt fantastisk nærhed og tillid mellem hest og rytter.

Det er vigtigt at man skaber sig et univers for dig og hesten, og ikke bare lader det være noget tilfældigt
på staldgangen eller på hestens fri rum, nemlig folden.
Vi kan mærke på vores heste at de nyder, når vi skal træne klikke træning og tricks.

Og specielt er Sir Baxter helt fantastisk når vi arbejder. Hver gang vi går i gang med en ny opgave,
kan vi se han tænker over det og så prøver han, og efter et par gange kan han det! Første gang vi trænede spanske skridt, kunne han efter et par gange gå dem med begge ben, lige efter hinanden op ad midterlinjen.

DRUM HORSE STABLE'S
Sir Baron Baxter Bazz

Sir Baxter og mig tegnet af tatovør Ania.